Skoleservice
Skovhusets Skoleservice er et kunstintroducerende tilbud til daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser. Formen er en dialogbaseret undervisning i selve udstillingen, hvor børnenes egen fantasi og erfaringer inddrages. Skovhuset erfarne formidlere fokuserer på at give børn og unge en sansende, bevidst og analytisk tilgang til samtidskunst. Og til deres egen oplevelse af kunsten.
Tilbuddet er gratis for Furesø Kommunes institutioner og omfatter en omvisning i den aktuelle udstilling med mulighed for efterfølgende workshop, hvor eleverne med de materialer, som workshoppen stiller til rådighed, kan prøve kræfter med kunsten.
Se hvordan du får din stue eller klasse med i Skovhuset under billedet.
Læs også om særlige tilbud under hjemmesidens menupunkt: kurser og workshops.
Bestil skoleservice:
Skoleserviceansvarlig: Karin Klok, [email protected]
Omvisere: Tina Porsbak og Anne-Mette Gudmundsen
Hjælpere: Karin Klok og Anne-Mette Plauborg
Omvisning og workshop
- Målgruppe: Daginstitutioner, folkeskoleelever og elever fra ungdomsuddannelserne.
- Varighed: Omvisning ca. 1 time + 1 t. workshop = ca. 2 timer i alt. Man kan også vælge omvisning alene.
- Pris: Gratis for Furesø Kommunes institutioner og skoler. Skoler uden for kommunen betaler 600 kr. for det samlede tilbud.
- Bestilling af besøg: Karin Klok, [email protected]
- Sted: Skovhuset ligger på Ballerupvej 60, 12 min. gang fra Værløse station .
- Transport: Bus 152 kører til Skovhusets røde porte på Ballerupvej 60. 500 S stopper ved Søndergårdsvej, hvor der er 5 minutters gang til Skovhuset.